Vektorisering

”De fleste billedfiler består af pixels og mister kvalitet når de forstørres eller forandres. Vektor er baseret på matematiske formler og mister derfor ikke kvalitet når de skaleres”

Hvad betyder vektor?

Langt de fleste billeder på nettet er sammensat af pixels, det er dem du typisk finder i jpg eller png format, og de bliver også kaldt bitmap eller rasterbilleder. Når du forstørrer eller forvrænger en rasterfil for meget, så kan kanterne se ujævne ud, og kvaliteten kan gå tabt. Kvaliteten på billedet er afhængig af billedets opløsning, og filer der skal printes kræver ofte en højere opløsning end hvad der kræves af billeder til din skærm. Det betyder at dine billeder kan se skarpe ud på skærmen, men stadig ikke egne sig til print da opløsningen ikke er høj nok.

Vektor derimod består af punkter, linjer, og kurver, der er baseret på matematiske formler. Når du skalerer en vektorbilledfil, er den ikke afhængig af opløsning, og der er intet tab af kvalitet. Dette betyder at grafikken kan dimensioneres, så stort eller småt, som man har behov for. Enten kan pixelgrafik omvendes til vektor med et program, eller også skal man hen og genskabe motivet fra bunden i et program der understøtter vektor.

Vektor egner sig godt til specielt logoer, da et logo i vektorformat betyder at dine logoer altid er knivskarpe og ikke mister kvalitet. Mange print processer kræver endda at din fil er i vektorformat og kan ikke lade sig gøre med en almindelig billedfil.

 

Tryk for at se traditionelt billedformat (mister kvalitet ved skalering)

Tryk for at se vektor format (mister ikke kvalitet når du zoomer)

Eksempel på vektorgrafik

Her har vi illustreret forskellen på vektor og bitmap, filerne er placeret i en pdf fil som har evnen til at gengive vektorgrafik. I vektor formatet kan du zoome uendeligt mens kanterne forbliver skarpe, mens den på bitmap kun bliver mere og mere pixeleret.

Skal vi hjælpe dig?

Har du et medie du gerne vil have konverteret til vektorgrafik, eller rentegnet et logo? Så send os en mail her. evt. Send filen direkte til os på info@foxpress.dk og forklar dine ønsker så vender vi hurtigt tilbage.

TLF: +45 20 81 96 31

Skal vi hjælpe dig?

Har du et medie du gerne vil have konverteret til vektorgrafik, eller rentegnet et logo? Så send os en mail her. evt. Send filen direkte til os på info@foxpress.dk og forklar dine ønsker så vender vi hurtigt tilbage.

TLF: +45 20 81 96 31